Måske tror du lettere fejlagtigt, at det kun handler om at kunne stave korrekt for at være god til dansk, og så skal ens kommunikative budskab nok blive korrekt modtaget i den anden ende for ligesindende sprogkendere.
Måske er du ligefrem så god til dansk, at du sjældent oplever stavefejl og tror således indbildsk, at du mestrer sproget.
Svaret er, at det gør du til dels kun, for selvom du kan kende forskel på “får” og “for”, selvom mange nu om dage er begyndt at bytte dem rundt, så er det tydeligvis langt fra alle, der kan finde ud af at sætte deres kommaer korrekt.
Det kan blandt andet hænge sammen med, at vi som moderne mennesker lægger mærke til, om der er en rød streg under vores ord, når vi skriver online eller i tekstdokumenter på computeren via maskinen egen fejlsøgning, for den røde streg kommer ikke frem i forbindelse med komma-fejl, og så tror man, at man har styr på det hele.
Kommaet bruges både som en pause, da vi nu om dage kan skrive hurtigere på et tastatur, end man kan gøre det i hånden, men det er ikke længere nok med det, for nogle, naturlige pause-komma. Der findes også indekserende, opremsende og tilkendegivende kommaer.
Det vil sige, at det har stor betydning, hvor du sætter denne umiddelbart undselige, bøjede klat i dine tekster.
Udover, at det giver hovedet pause til at læse teksten i bidder, så kan det også kommunikativt have stor betydning, hvor man sætter disse kommaer, da det kan gøre en stor forskel, hvordan budskabet bliver modtaget i den anden ende.
Så hvis du for eksempel arbejder i kommunikationsbranchen, hvor du besidder de retoriske virkemidler til fingrespidserne og ved, hvordan du fletter et godt budskab sammen, men ikke helt har styr på kommaerne, så er det måske på tide, at du gennemfører et kommakursus, så du kan blive den perfekte kommunikatør.
