Dansk whisky er også værd at fremhæve

Der var en tid, hvor whisky udelukkende var noget, man kunne importere fra Skotland.

Allerede her er det nødvendigt lige at gøre et stop og skyde et par bisætninger ind, for du har måske lagt mærke til, at man kan stave den alkoholiske drik som både “whisky” og “whiskey”, men det hænger faktisk ikke sammen med en valgfrihed, men hvor, spiritussen kommer fra.

For hvis der er tale om “whisky”, så er det fra Skotland (derfor indledningen i denne artikel), mens “whiskey” er den slags, der kommer fra Irland.

Hvis man derimod taler om bourbon, så er der tale om den amerikanske afart.

Det var lidt et sidespor, men så har du i hvert fald den basale viden på plads, når man taler om whisky/whiskey, så du ved, at når den danske destilleri-mester snakker om whisky, så er det lavet efter skotsk forbillede, mens whiskey bliver lavet efter irske traditioner.

Især i løbet af de sidste 10 til 15 år har man set, at der er skudt flere destillerier op herhjemme, der laver dansk whisky i en næsten proportionel hastighed.

Havde du sagt det til en whisky-kender for bare 20 år siden, så havde vedkommende med stor sandsynlighed grinet højlydt ad dig. 

Danmark har nemlig ikke den store tradition for at fremstille whisky, men netop i løbet af den sidste håndfuld år, har man set et destilleri som køgensiske Braunstein eller destilleriet Stauning producere mange forskellige slags whiskyer herhjemme.

Og der er ikke bare tale om en enkelt type som tilbehør til sortimentet, der bliver nemlig gjort en del ud af at få lavet den helt rigtige whisky hos dem.

Mange destillerier herhjemme kan byde på mange forskellige flasketyper og smagsvarianter, der også varierer i årgange, så de nævnte kendere vil kunne få sig nogle smagsoplevelser, der sagtens kan måle sig med de mere veletablerede mærker, man kender dem fra udlandet af.

Anders Lundtang Hansen