Før i tiden var gin noget, der kom i få versioner af mærker og havde en konnotation af at være noget, som mærkværdige mennesker holdt af.
Men noget slags spiritus får renæssancer i form og forvandling i forskellige udgaver, hvor man tidligere herhjemme har set, at specielt rom og whisky blev til noget, man ikke bare blandede sodavand i for at kunne få det ned.
Det hænger blandt andet sammen med, at butikker har fået et større udvalg grundet den stigende interesse for god spiritus, hvilket igen vedhæfter sig ved en større import-kultur af spiritus.
Nu om dage er der dukket selv danske firmaer op, der laver deres egen spiritus, som kan nydes rent, fordi brygmestrene går meget ud af at skaffe de bedste råvarer og sammensætte deres drikke, så man kan differentiere dem fra hinanden.
Det samme ser man med gin, hvor der er opstået en hel kultur omkring at gå til gin-smagning og gøre sig klog på disse væsker og eventuelt få udvidet sin horisont på den front.
Det har, jævnfør ovenstående, også medført, at danske firmaer har specialiseret sig i at lave dansk gin selv til det danske marked og til eksport.
Vi har herhjemme især set en opblomstring af firmaer som Herbie, Trolden Destilleri, Nordisk Gin, Elg og mange flere, der på relativ kort tid har fået stor omtale, og nogle firmaer er dukket op i samme periode, fordi der er kommet mere fokus på gin.
Tidligere var gin noget, der som nævnt var et fåtal af, og som man således pjøsede sammen med tonic for at kunne få det ned.
Nu er det blevet en helt kultur i sig selv at lave en god gin og tonic, men gin fra især de nævnte danske firmaer laver også gin, der kan drikkes rent, da deres gin-varianter både har sødme, skarphed og generel stor variation, der egner sig til både kvinder og mænd.
