Skal I have kæledyr?

Har du og din familie et ønske om at udvide familien og få et kæledyr eller to? Men synes du samtidig også, at det kan være for stor en mundfuld, hvis familien skal have en hund eller et andet større dyr? Så bare rolig, for der findes mange andre kæledyr end hunde.

Når man skal vælge kæledyr, skal man overveje en række forskellige ting. Hvor meget tid har man til at lege med dyret om dagen, hvor meget plads har man til det, og hvordan ser økonomien egentlig ud i forhold til at få sig et kæledyr. Det er altså ikke bare sådan lige at få et kæledyr, og inden man får sig et kæledyr, skal man være sikker på, at man kan skabe et godt og trygt hjem for det.

Undersøg dyrets behov

Hvad end kæledyr du og din familie går og drømmer om, så er det vigtigt, at I får købt det rette udstyr hertil. For at være sikker på, at man får købt det rette udstyr til sit kommende kæledyr, er det derfor en god idé at sætte sig ind i dyrets behov. På den måde er man nemlig sikker på at skabe en tryg base for dyret.

Har man fx overvejet at få kaniner, skal man være opmærksom på, at de er sociale dyr, og derfor skal man nøje overveje, hvor man placerer buret. Her kan det være en god idé at have flere kaninbure, så man både har et indendørs og udendørs, så kaninen kan følge med i, hvad I laver, når I er meget inden døre om vinteren og uden døre om sommeren.

Så skal du og din familie til at have kæledyr, så husk altid at sætte jer godt ind i jeres kommende kæledyrs behov, så I kan sikre, at den får så godt et liv som muligt hos jer.

admin