Gør hjemmet juleklar med levende lys

Mørket males på himlen, gadelamperne kaster skygger og kulden begynder at bide sig fast. Det er årstiden for den højtelskede danske hygge. Pakket ind tæpper, krøllet sammen i sofaen, en varm kop kaffe, te eller kakao. Det eneste der mangler, er levende lys.

Levende lys giver hjemmet en varme og et pust af liv, som ofte er ekstra tiltrængt i vinterperioden, hvor det bliver mørkere længere og længere.

Bloklys eller stearinlys

Med et bloklys holder lyset til mange timers brug modsat et almindeligt stearinlys.

Bloklysene kan købes i mange forskellige farver, så man enten kan bruge lysene til at komplimentere boligindretningen, eller man kan gå efter nogle farverige lys, der udgør en dekoration i sig selv.

Samtidig fås lysene i forskellige størrelser; bredder og højder, så de passer til de mindste kroge eller de største spiseborde.

Jul og levende lys

Det er næsten blevet tid til julepynt, adventskranse og kalenderlys, for julen nærmer sig med hastige skridt, og i de danske hjem skal der gøres klar og pyntes op. Det indebærer typisk levende lys på alle hjemmets flader i alle hjemmets rum. Som minimum er der typisk levende lys på spisebordet og levende lys på kaffebordet.

Levende lys er også en fast gæst til julefrokosten, når mørket sniger sig på i løbet af frokosten, og hvor det er væsentligt mere hyggeligt, at man kan tænde levende lys på bordet i stedet for at tænde lampen, der hænger henover bordet.

Det brede udvalg af bloklys giver mulighed for, at adventskransen eller borddækningen bliver lige, som man gerne vil have den.

Hjemmelavet adventskrans

Adventskransen er et af de vigtigste elementer i juleforberedelsen, og den kan være et ekstra hyggeligt element, hvis man vælger at gå med den hjemmelavede udgave, særligt hvis det er i selskab med familie og venner.

Er man typen til at gå i kast med at lave sin egen adventskrans, så er bloklys også oplagt til opgaven. Den forlængede levetid af et bloklys sammenlignet med et almindeligt stearinlys sikrer, at den hjemmelavede dekoration kan bruges i lang tid, og at tiden der er gået til at lave dekorationen, også bliver belønnet i længst mulig tid. I det mindste indtil resten af julepynten igen skal pakkes ned i kasser.

admin