Et godt arbejdsmiljø kræver den rigtige kontorstol

Vores krop er ikke skabt til at sidde i en statisk stilling en hel dag. Desværre kan det være svært at undgå, hvis man er en af de mange danskere med stillesiddende kontorjob. Men man kan komme rygproblemerne og den dårlige holdning i forkøbet med en god ergonomisk kontorstol, der gør det muligt at bevæge sig og variere sin stilling i løbet af dagen.

En af de førende revolutionærer inden for ergonomiske kontorstole er internationalt anerkendte Herman Miller, der har specialiseret sig i netop det: flotte kontorstole, der har kroppen i fokus – og som er lavet med omtanke for miljøet. Stolene består nemlig af 94 pct. genanvendeligt materiale, og de er ‘refurbished’, hvilket betyder, at de, på trods af at være lavet af brugt materiale, fremstår som splinternye.

Der er en lang række forskellige Herman Miller stole at vælge imellem, og alle har de det til fælles, at de er designet til at lade kroppen skifte stilling i løbet af dagen, samtidig med at de konstant giver optimal støtte – uden at gå på kompromis med æstetikken. Og så kan de justeres, så de passer til lige netop dine behov.

Aeron
Aeron modellen er en af de mest populære Herman Miller stole. Den fås i tre størrelser, med et stel i graphite eller aluminium og med et udvalg af forskellige rygstøtter. Både stolens armlæn og højde kan justeres, og det er muligt at vippe både forover og bagover i låsbare positioner.

Embody
Er du en af dem, der skriver på computer eller sender sms’er dagen lang, er Embody stolen et godt valg for dig. Stolens ergonomiske design fordeler presset på kroppen, så du ikke udelukker belaster fx armen eller fingrene.

Setu
Hvis en behagelig kontorstol er øverst på din liste, er Setu stolen et godt valg. Det særlige ved denne stol er, at at den bevæger sig med din kropsvægt, så du hele tiden har den bedst mulige komfort.

Mirra
Komfort er også nøgleordet for Mirra stolen, der tilpasser sig din krops bevægelser og former sig efter det, du gør. Det betyder, at du uden besvær kan række ind over bordet, løfte din kaffekop eller flytte den bunke dokumenter, du arbejder med.

Sayl
Sayl giver med sin 3D-ryg optimal støtte samtidig med, at den er fleksible nok til, at du løbende kan skifte position. Støtten lader rygsøjlen beholde sin naturlige form, hvilket betyder, at den belastning en siddende stilling har for ryggen, bliver minimeret kraftigt.

Malene Blædel