Dansk lampedesign

Den danske virksomhed Hay blev grundlagt i 2002, med en vision om at skabe moderne møbler. Hos Hay er man blevet inspireret af arkitektur samt modeverdenens dynamik. Hay møbler og lamper bærer præg af funktionalitet og æstetik, og er med årene blevet blandt de førende møbelproducenter i verden. I samarbejde med nogle af verdens mest talentfulde, nysgerrige og modige designere, bliver interiør fra Hay bragt fra tegnebrættet og ud i danske og udenlandske hjem.

Hay står både bag møbler og lamper. Produkterne i begge kategorier følger tidens trends, og arbejder således med elementer som både minimalisme og retro-stil. Begge er trends, der gennem de seneste år har fyldt meget på markedet for især lamper.

Et eksempel på en lampe, der rent designmæssigt er alsidig og skaber muligheder i forhold til indretning, er modellen Sinker Pendel. Denne minimalistiske loftslampe giver et behageligt lys og skaber et enkelt udtryk, der ikke tiltrækker meget opmærksomhed, men som stadig kan bruges til at fuldende et rum rent indretningsmæssigt. Lampen fås i grå, hvid, sort og rød, og i to forskellige størrelser.

Er du tilhænger af retro-stilen eller det industrielle udtryk, kan du med fordel tage et kig på serien Noc Clip. Denne funktionelle lampe med justerbar klips gør det muligt selv at placere lampen på f.eks. en bordkant eller en reol. Lampen er fremstillet i pulverlakeret aluminium og fås i farverne rød, grøn, sort og råhvid.

I det brede udvalg af Hay lamper, finder du endvidere en række forskellige bordlamper, hvor du ligeledes har mulighed for at vælge mellem et elegant og minimalistisk udtryk, f.eks. med en Cloche poleret messinglampe med retningbestemt lys, eller en Turn on bordlampe, af mundblæst glas og med en base af aluminium. Sidstnævnte findes i 4 farver, og er elegant at se på, samtidig med at den udstråler industriel æstetik, som Hay er kendt for.

Marie Pedersen